Support

Hvis du ikke kan finde svar på dit spørgsmål her, må du gerne kontakte os direkte.

Vælg din kategori

Hvad er dit spørgsmål

Hvad sker der, hvis jeg ikke skriver mine anmeldelser?

Vi sender dig en påmindelse via e-mail eller per telefon, da vi antager, at din travle hverdag måske har fået dig til at glemme at poste dine anmeldelser. Ellers er det værst for dig selv. ;)

Kan jeg teste produktet i mere end fire uger?

Det kan du som regel ikke. Vi mener, at fire uger er tilstrækkelig tid til at anvende og afprøve produktet. Hvis produktet kræver en længere testperiode, giver vi dig besked på forhånd.

Hvor kan jeg offentliggøre mine anmeldelser?

Reviewclub sender dig instruktioner via e-mail som forklarer hvor du skal poste dine anmeldelser. Hold derfor øje med din inbox!

Kan jeg købe produktet til en nedsat pris, hvis jeg skriver flere anmeldelser på andre hjemmesider?

Vi er vilde med din kommercielle ånd, men det er desværre ikke muligt at få tilbud på produktet. Vi har dog muligvis nogle ledige stillinger i vores salgsafdeling. Tjek dem ud på careers.starsandstories.com

Hjemmesiden, hvor jeg offentliggjorde min anmeldelse, har kontaktet mig, bør jeg være bekymret?

Bare tag det roligt. Vær åben om dit medlemskab på Reviewclub og det faktum, at vi har tilsendt dig et produkt, som du skal teste og give din ærlige mening om. Hvis de stadigvæk har spørgsmål, kan du kontakte os.

Jeg har ikke en konto på den hjemmeside, hvor jeg skal offentliggøre min anmeldelse. Skal jeg oprette en konto, eller skal jeg bare springe min anmeldelse over?

Opret venligst en konto, da vi ikke ønsker at gå glip af dine anmeldelser. Det er gratis, og så længe du ikke tilmelder dig nyhedsbrevene, bliver din inbox ikke påvirket!

Kan jeg nævne Reviewclub i mine anmeldelser?

Du må gerne nævne Reviewclub i dine anmeldelser, hvis du mener, at det kan gøre din anmeldelse mere brugbar for andre. Som regel vedhæfter vi en ansvarsfraskrivelse i vores vejledende e-mail.

Jeg kender ikke mit brugernavn/kontonavn, hvad gør jeg?

Du bør som regel modtage en e-mail fra de enkelte hjemmesider, som bekræfter, at din anmeldelse er indsendt. Tjek venligst indholdet i disse e-mails. Ellers kan du holde dig opdateret, indtil din anmeldelse er offentliggjort. Afhængigt af hjemmesiden kan dette tage mellem 1-5 dage.

Jeg modtog en påmindelse der bedte mig om at huske at skrive mine anmeldelser, men det har jeg allerede gjort. Hvad skal jeg gøre?

Det er muligt, at vi ikke har set din anmeldelse på hjemmesiden, hvor du offentliggjorde den. Hvis anmeldelsen allerede er offentlig, kan du blot besvare e-mailen med det brugernavn/alias, som du brugte i din anmeldelse.

Jeg har brug for at få forlænget min testperiode, er dette muligt?

En del af vores vilkår og betingelser er, at du returnerer produktet efter fire uger, og så snart vi beder dig om det. Kontakt venligst vores support team, og forhør dig, om det er muligt at forlænge testperioden og derved få længere tid til at skrive dine anmeldelser.

Jeg har skrevet min anmeldelse, men den vises ikke på hjemmesiden, hvad gør jeg?

Hvis du er sikker på, at din anmeldelse bør være offentliggjort - hvis hjemmesiden for eksempel har sendt dig en bekræftelse på e-mail, der siger, at din anmeldelse er udgivet - så må du ikke tøve med at kontakte hjemmesiden og få hjælp herfra. Reviewclub involverer sig ikke direkte, da vi ikke ønsker at komme mellem din ærlige mening og den hjemmeside, hvor du offentliggør din mening.

Kan jeg skrive den samme anmeldelse på alle hjemmesiderne?

Desværre ikke. Hvis du gør dette, kan vi desværre ikke bruge din anmeldelse. Vi har fuld forståelse for, at det kan være svært at skrive 2-4 unikke anmeldelser om det samme produkt, og vi beder dig ikke om at ændre eller pynte på din oplevelse. Prøv i stedet at beskrive dine erfaringer fra en anden vinkel, og vælg forskellige funktioner, som du ønsker at sammenligne. Vi tror på dig!

Kan jeg skrive mine anmeldelser tidligere end forventet?

Hvis du mener, at du har nok informationer til at skrive en solid anmeldelse, og hvis du har fået oplyst, hvor denne skal udgives, så er svaret 'ja'! Vi anbefaler dog, at du venter en uge, før du skriver din anmeldelse. Du må meget gerne tage notater under din testning af produktet, så du ikke glemmer at inkludere dine observationer.

Kan jeg skrive mindre end 150 ord, når jeg anmelder?

Det tror vi ærligt talt ikke, at du kan. Der er så meget at fortælle om et produkt samt hvordan du oplevede det. Alt fra design til brugbarhed, produktets rolle i din hverdag, de bedste og værste funktioner, sandsynligheden for at du vil anbefale det til venner og familie, hvad vil du bruge produktet sammen med, produktets værdi, og åh gud, vi kunne blive VED! En anmeldelse under 150 ord yder ikke produktet retfærdighed...

Kan jeg offentliggøre mine anmeldelser på min blog eller på andre hjemmesider?

Vi inviterer dig først til at dele din anmeldelse på hjemmesiderne, som Reviewclub indikerer, men du må gerne dele dine oplevelser på så mange hjemmesider, som du har lyst til, så længe du ændrer indholdet og ikke kopierer din historie.

Kan jeg være anonym, når jeg skriver mine anmeldelser?

Reviewclub går ind for gennemsigtighed. Jo mere åben du er omkring din oplevelse, jo mere tiltro vil du opleve fra dine læsere. Vi anbefaler dig derfor kraftigt at vise dit konto- eller brugernavn. Hvis du vælger at være anonym, når du anmelder på en hjemmeside, så giv os venligst besked om dette på forhånd, således at vi kan identificere din anmeldelse.

Jeg er inde i en travl periode og har ikke tid til både at anmelde og teste, kan jeg skrive anmeldelserne på et senere tidspunkt?

Vi har fuld forståelse for, at tingene ikke altid går som planlagt, og vi foretrækker altid en grundig anmeldelse fremfor en overfladisk. Så hvis du har brug for mere tid, så ring venligst til os på (+44)(0)20 35147149, eller send os en e-mail på questions@reviewclub.eu

Hvor mange anmeldelser skal jeg skrive?

Vi beder dig som regel om at skrive mellem 2 og 4 anmeldelser. Når du først begynder at teste et produkt, modtager du en e-mail med yderligere informationer i din inbox.

Kan jeg skrive negative anmeldelser?

Vi har en oprigtig interesse i dine erfaringer, så ja. En anmeldelse er kun hjælpsom når den reflekterer din ærlige mening, uanset om denne er positiv eller negativ. Sørg blot for grundigt at forklare, hvorfor du ikke er tilfreds med produktet, så andre kan blive klogere på produktet. Og hold venligst en ordentlig tone!

Bliver mine anmeldelser gennemgået før de offentliggøres?

Reviewclub gennemgår aldrig noget indhold og retter ikke engang tastefejl. Du kan offentliggøre din anmeldelse direkte på de forskellige hjemmesider, uden at vi blander os. Dog kan en vis form for overvågning muligvis finde sted på de enkelte hjemmesider, så sørg venligst for at gennemgå de enkelte vilkår og betingelser for at lære mere.

Kan jeg bruge billeder i mine anmeldelser?

Det ville være rigtig fint! Billeder giver din anmeldelse et ekstra pift og kan samtidig illustrere, hvordan produktet bruges. Vær blot sikker på, at du følger og overholder de forskellige hjemmesiders retningslinjer, før du indsender billeder.